​Ring til os på: +45 21 70 53 64

(træffes bedst om aftenen) 

Standarden for den Tibetanske Spaniel​

FCI Race Standarden for den Tibetanske Spaniel er det opdrættere af tibber stræbe efter at opdrætte tibber som passer til. En hund som opfylder standarden 100% er endnu ikke født.​

Standarden giver også plads til fortolkninger, hvilket man hurtigt opdager når man deltager i udstillinger, og som derfor altid er spændende.

FCI Race Standard

​Helhedsindtryk:

Lille, aktiv og vågen. Dens skikkelse er smukt harmonisk, med en kropslængde, som er en smule større end skulderhøjden.

Karakteristiske træk:

Munter og selvbevidst, særdeles intelligent. Lidt reserveret over for fremmede

Hoved:

Årvågen og hengiven, men selvstændig.

Hoved:

Lille i forhold til kroppen og stolt båret. Hos hanner virker hovedet maskulint, men ikke groft. Skallen er let hvælvet og af moderat bredde og længde. Stoppet et let, men tydeligt. Næsepartiet er middellangt, stumpt og fyldigt, uden rynker. Hagen har passende dybde og bredde. Næsen foretrækkes sort.

Øjne:

Mørkebrune, ovale, klare og udtryksfulde. De er af middelstørrelse og ansat ganske langt fra hinanden, men rettet fremad. Øjenrandende er sorte.

Ører:

Middelstore, hængende, ret højt ansatte og hos den voksne hund velforsynede med frynser. De skal helst holdes netop fri af hovedet, men må ikke ”flagre”. Store, tunge, lavt ansatte ører er utypiske.

Bid:

Let underbid. Tænderne er regelmæssigt placeret, og underkæben har god bredde mellem hjørnetænderne. Fuldt tandsæt er ønskeligt. Tænder og tunge må ikke kunne ses ved lukket mund.

Hals:

Moderat kort, stærk og vel ansat. Halsen prydes af en manke eller ”sjal”, mest udpræget hos hanner.​​

Forpart:

Moderat benstamme. Forbenene let buede, men med fast skuldertilslutning. Skuldrene godt tilbagelagte.

Kropsstykke:

Afstanden fra skuldertop til halerod er en smule større end skulderhøjden. Godt hvælvede ribben og lige ryg.

Bagpart:

Velbygget og stærk. Haserne er lavt ansatte og lige, set bagfra. Moderat knævinkling.

Poter:

Små og fintformede harepoter. Mellem tæerne er der frynser, som ofte når frem foran poterne. Runde kattepoter er uønskede.

Hale:

Højt ansat, forsynet med en meget fyldig fane og båret i en munter krølle ind over ryggen, når hunden er i bevægelse. (Det anses ikke som en fejl, hvis halen er nedhængende, når hunden står stille).

Bevægelse:

Kvik, lige, fri og selvsikker.

Pels:

Yderpelsen har en silkeagtig struktur, er kort på hovedet og forsiden af benene, moderat lang på kroppen, men temmelig fladt tilliggende. Underulden er fin og tæt. Ørene og bagsiden af forbenene har smukke faner, mens hale og bukser har mere fyldig og længere pels. Pelsfylden skal ikke overdrives. Tæver har normalt ikke så rigelig pels og manke som hanner.

Farve:

Alle farver og farvesammensætninger er tilladt.

Vøgt/størrelse:

Idealvægt 4,1 til 6,8 kg. (9 – 15 lbs). Højden ca. 25,4 cm (10 ins).

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen​